Tilladelser til et arrangement
Du skal have styr på flere tilladelser, inden du kan afvikle dit arrangement. Tilladelserne indhentes ved forskellige myndigheder.
Pladstilladelse
-
Offentlig vej/areal: Vejle Kommune.
-
Privat vej/real: grundejer/lodsejer.
Alkoholbevilling
-
Søges ved politiet.
-
Lejlighedstilladelse gives til salg af "øl og bordvine" til personer over 21 år. Ønskes stærkere drikke solgt skal der medvirke en restauratør, som ansvarlig for serveringen.
- Du kan ikke sende en halvfærdig ansøgning - så hav alt på plads inden (type, inde/ude, offentlig adgang, forventet deltagerantal, hvor, hvornår mm.)
Salg af fødevare
-
Stort salg skal godkendes af fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen har bagatelgrænser, så det er en god idé at orientere dig i, hvor grænsen går i forhold til godkendelse. Du kan også orientere dig i, hvad deres vejledning for salg af fødevare er, hvis du skal have en godkendelse.
Arrangementstilladelse
-
Påvirker dit arrangement potentielt trafikken, orden og/eller sikkerhed, skal du indhente arrangementstilladelsen hos politiet.
-
Kontakt politiet gerne politiet i god tid før dit arrangement
-
Politiet vurderer om dit arrangement kræver tilladelse ud fra Bekendtgørelse om offentlige forlystelser. Politiet skal have alle nødvendige oplysninger senest 4 uger før arrangementets opstart.
- Forlystelser til arrangement kan være omfattet af krav om driftsjournal og certifikat fra godkendt tilsynsmyndighed, samt evt. et krav om ansvarsforsikring - se mere på politi.dk/offentlige-arrangementer
-
Er dit arrangement meget stort, kan politiet pålægge dig at udarbejde en sikkerhedsplan efter rigspolitiets skabelon.
Forsamlingstelte, salgs- eller campingområder til mere end 150 personer til midlertidige arrangementer
-
Du skal meddele dit arrangement til Vejle Kommune, hvis det overholder præaccepterede løsninger for midlertidig transportable forsamlingstelte, camping- og salgsområder.
- Hvis der er afvigelser fra de præ-accepterede løsninger, skal der søges en byggetilladelse ved Vejle kommune. Der kan være behov for certificeret brandrådgiver, alt efter den konkrete sag.
Transportable konstruktioner som opstilles i forbindelse med midlertidige inden- og udendørsarrangementer
-
Transportable konstruktioner, der opstilles med en varighed på mere end 6 uger, kræver byggetilladelse fra Vejle Kommune.
-
For nogle transportable konstruktioner gælder det, at disse kan opstilles uden ansøgning, blot de overholder bygningsreglementets krav, herunder eks. mindre telte, eller, i nogle tilfælde, er omfattet af en certificeringsordning. Se bygningsreglementets § 6 b.
Kræver grundareal særlig fokus fra brandvæsenet?
Kontakt brandvæsenet 4 uger forud for ethvert større udendørs arrangement (mere end 150 personer). Brandvæsenet vurderer, om der skal fastsættes særlige driftsmæssige krav ift. sikkerheden. Brandvæsenet har særlig fokus på personers mulighed for at bringe sig selv i sikkerhed i kritiske situationer og om brandvæsenets mulighed for uhindret at kunne komme frem og udføre eventuelle rednings- og slukningsopgaver.
Hvis brandvæsenet vurderer, der er forhold der forhindrer ovenstående, kan der stilles særlige driftsmæssige krav i henhold til beredskabsloven §35 stk.3 og foretages arrangementsbrandsyn.