Bygninger og oplag, der reguleres og synes efter Beredskabsloven

De fleste brandsyn foretages som anmeldte brandsyn, hvor der fremsendes en varslingsskrivelse mindst 14 dage inden brandsynet gennemføres.

Vejle Brandvæsen udarbejder efter hvert gennemført brandsyn en skriftlig rapport om brandsynet. Rapporten indeholder oplysning om eventuelle meddelte forbud, påbud og anbefalinger. Rapporten sendes til ejeren, brugeren eller den driftsansvarlige.

Formålet med brandsyn er, at disse bidrager til at følgende opnås:

• Medvirke til at brandværnsforanstaltninger overholdes.
• Mindske risikoen for at brande opstår og breder sig.
• Mindske risikoen for skader på personer, ejendom og miljø.
• Sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.
• Ved rådgivning, motivation og information tjene til forståelse af nødvendigheden af, at kravene til brandværnsforanstaltninger overholdes.

 

Ved særlige brandmæssige risici forstås i denne sammenhæng, at der er tale om risici for, at der i forbindelse med oplag eller produktion kan fremkomme eksplosive miljøer i form af støv eller dampe. Sådanne bygninger og oplag sagsbehandles ud fra de såkaldte ”Tekniske forskrifter”, der medfør beredskabslovens § 33 omfatter nedennævnte 3 forskrifter:

Tekniske forskrifter for gasser.

Tekniske forskrifter for brandfarlige og brændbare væsker.

Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer.

”For et produktions- eller lagerafsnit, som ikke er omfattet af nogle af Beredskabsstyrelsens bekendtgørelser, kan Vejle Brandvæsen stille krav efter en generelt bestemmelse i beredskabsloven.
Efter beredskabslovens § 34, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) bestemme, at bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner skal indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for brandfare formindskes mest muligt, og at forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder sikres bedst muligt.
Bestemmelsen i beredskabslovens § 34, stk. 2, finder anvendelse i de tilfælde, der ikke er omfattet af regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1. Det er det kommunale redningsberedskab, der i hvert enkelt tilfælde vurderer, om det er nødvendigt at stille krav ud fra et brandmæssigt hensyn.
Det kommunale redningsberedskab har mulighed for at stille både driftsmæssige og tekniske krav.”

Ovenstående er uddrag fra beredskabsstyrelsens beskrivelse om emnet.

Eksempler kan være:

• Lagerafsnit med større mængder aerosoler
• Lagerafsnit med større mængder brandnærende stoffer
• Større oplag af lithium-ion batterier
• Etc.

For ovennævnte bygninger og oplag foretages der sagsbehandling af Vejle Brandvæsen.
Der vil dog kunne være tilfælde, hvor Beredskabsstyrelsen skal ind over som sagsbehandler.

I sommeren 1976 skete der en voldsom ulykke på et industrianlæg nær den Italienske by Seveso. Det blev startskuddet til, at EU satte et arbejde i gang med at sikre, at farlige virksomheder kom under øget fokus. Dette har resulteret i ”Direktiv om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer” (Seveso direktivet). I Danmark har det affødt ”Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer” (Risikobekendtgørelsen).

Til Risikobekendtgørelsen, er der et bilag med nogle tærskelmængder for en hel masse farlige stoffer. De farlige stoffer kan fx være giftige, miljøskadelige eller brandfarlige. Der er 2 forskellige tærskelmængder, delt op i 3 koloner (kolonne I er stofnavnet) – heraf kan en virksomhed være enten en kolonne II eller III virksomhed. Kolonne III virksomhederne er dem med størst mængde af et farligt stof.

Et eksempel på oplag af brandfarlig gas:

• 10-50 ton: Kolonne II
• 50+ ton: Kolonne III

Virksomhederne skal, afhængig af om de er kolonne II eller III, på forskellig vis dokumentere over for risikomyndighederne, at de er sikre nok og efterlever et acceptkriterie.

Risikomyndighederne består af Miljømyndigheden, som enten er kommunalt eller statslig, Arbejdstilsynet, Politiet og Beredskabet, som kan bestå af det lokale brandvæsen og ved brandfarlige virksomheder også i nogle tilfælde Beredskabsstyrelsen.

Risikomyndighederne tilser, at risikodokumentationen (som skal revideres hvert 5. år) er tilstrækkelig og fyldestgørende samt gennemføre risikotilsyn med risikovirksomhederne.

Der er udarbejdet offentligt tilgængelige beredskabsplaner for kolonne III og i nogle tilfælde også for kolonne II virksomheder. Planerne kan findes på bl.a. Politiets hjemmeside.

Risikovirksomheder i Sydøstjyllands Politikreds ses på politi.dk.