ABA og andre alarmer
Vejle Brandvæsen har en samarbejdsaftale vedr. ABA-anlæg med TrekantBrand, således at TrekantBrands vagtcentral håndterer disse.
Bestilling af nøglebokse og fremsendelse af tilkørselsplaner skal ske ved kontakt til Vejle Brandvæsen.
- Bestilling af nøglebokse foretages via nedenstående formular
- Fremsendelse af tilkørselsplaner sker via mail brand.forebyggelse@vejle.dk
Undgå blinde alarmer
-
Hvad er blinde alarmer
En blind alarm er en fejlalarm. Dvs. en alarm, som bliver sendt fra et automatisk brandalarmanlæg, uden at det egentlig brænder. Fx fordi:
- Der er blevet røget cigaretter tæt på en røgdetektor.
- Et motorkøretøj har udsendt udstødningsgasser tæt på en røgdetektor.
- En håndværker har udført arbejde, der frembringer varme, røg eller støv tæt ved en røgdetektor.
- At centralanlægget til ABA-anlægget er blevet fejlbetjent.
-
Hvorfor søges blinde alarmer undgået
Blinde alarmer kan ikke helt undgås. Men vi ønsker alle at holde antallet af dem på et minimum, da de trækker unødvendigt på os og i værste fald kan betyde, at vi bliver forsinket i at nå frem til en reel ulykke eller brand.
-
Gode råd, som kan reducere de blinde alarmer
- Der bør altid være mindst én person til stede i virksomhedens driftstid, som har fået instruktion i, hvordan man betjener anlægget, og hvordan det fungerer.
- Vores vagtcentral bliver underrettet inden afprøvning og servicering af anlægget.
- Mange håndværksaktiviteter, fx svejsning, slibning og skæring, giver anledning til blinde alarmer pga. støv eller røg. Sørg derfor for at være bekendt med håndværksaktiviteter i virksomheden.
- Orientér og informér håndværkerne om brandalarmanlægget, inden de begynder deres arbejde. Det kan nemlig indimellem være nødvendigt at udkoble særligt udsatte anlægsdele eller afsnit.
- Manglende service og vedligehold af brandalarmanlægget kan forårsage blinde alarmer. Anlægget skal derfor serviceres af en godkendt brandalarminstallatør.
-
Hvis brandalarmen udløses
- Når brandalarmen går i gang, er det vigtigt at opsøge det sted, hvorfra der indløber melding om brand.
- Brænder det, skal der iværksættes evakuering af bygningen, og hvis det er muligt, kan slukningsarbejdet begyndes.
- Er anlægget udløst som følge af en fejl, skal du ikke forsøge at betjene brandcentralen. Det er nemlig vigtigt, at centralen er urørt, indtil vi ankommer. Det gør det nemmere for os at fastslå årsagen til alarmeringen.
-
Beredskabsstyrelsens kampagne "undgå blinde alarmer"
Her er link til Beredskabsstyrelsens kampagne "undgå blinde alarmer".
Sådan kan blinde alarmer undgås