Varmt arbejde

Du har sikkert jævnligt læst nyheder om brande forårsaget af fx ukrudtsbrændere. På dette kursus rustes du til at have sikkerheden i orden, inden du udfører varmt arbejde.

Kursets varighed: 8 timer

Kursets sted: Som udgangspunkt på Norgesvej 1, 7100 Vejle. 

Kursets målgruppe: Primært tekniske serviceledere i Vejle Kommune.

Kursusdatoer 2024: 26. februar og 26. september, kl. 8.30-15.30.

Tilmelding: Tilmelding via Plan2Laern (se link).

Ved stor efterspørgsel oprettes løbende flere kurser.

Kurset foregår på både indendørs og udendørs på brandstationen i Vejle.

 

Hvorfor dette kursus

Vi vil gerne gøre vores til, at vi i kommunen kan undgå uheldige og til tider unødvendige brande forårsaget af uheldigt arbejde med gnistproducerende værktøj eller ukrudtsbrændere.

Nogle forsikringsselskaber opkræver en selvrisiko på 10% ved bygningsskade forårsaget af varmt arbejde (eks. ukrudtsbrænder), hvis skadevolder ikke har kursus i varmt arbejde.

 

  • Certifikat

    Der opnås uddannelsesbevis til de deltagere, der har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat. Der udstedes endvidere Varmt Arbejde certifikat, gældende i 5 år i Norden. Certifikatet er gyldigt i Danmark, Norge og Finland, hvor dette kursus er påkrævet for at udføre varmt arbejde. Kurset følger ligeledes CFPA Europe’s uddannelsesprogram og CFPA Guideline nr. 12.

  • Udbytte af kurset

    Deltageren kan efter kurset:

    • Vurdere de sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages ved udførelse af varmt arbejde, som afgiver gnister eller varme, der kan foranledige brand på arbejdsstedet.
    • Udføre varmt arbejde brandteknisk korrekt med gnistproducerende værktøj såsom ukrudtsbrændere, skærebrændere, vinkelsliber, loddeværktøj eller varmluftpistol.
    • Træffe nødvendige brandtekniske forholdsregler, inden arbejdet påbegyndes.
    • Foretage indretning af arbejdspladsen og træffe forholdsregler under arbejdet, som tilgodeser brandsikkerheden, samt følge de gældende brandtekniske regler.
    • Foretage brandslukning på arbejdspladsen.