Røgalarmer redder liv
Røgalarmer er et vigtigt sikkerhedsudstyr i dit hjem. Vil du montere en røgalarm eller tjekke, om den, du har, er tilstrækkelig, kan Vejle Brandvæsen guide dig.
Fakta om røgalarmer
De danske beredskaber kører årligt til 4.500 boligbrande i private hjem, hvor røgalarmer spiller en vigtig rolle.
Røgalarmer kan redde liv, hvis der opstår brand i dit hjem. Røgalarmen opfanger røgen og advarer dig med en høj bip lyd, så du kan nå at komme ud i tide og få fat på hjælp.
Hvert år dør 70-80 mennesker i brande, hvor der kun i 15 procent af tilfældene har været en røgalarm i hjemmet. Mange af disse dødsbrande kunne have været undgået, hvis der havde været en røgalarm, viser tal fra 2020.
Sådan vedligeholder du din røgalarm
-
Du skal helst teste din røgalarm én gang i kvartalet.
-
For sammenkoblede røgalarmer kontrolleres, at varslingssignalet afgives fra alle sammenkoblede enheder.
-
-
For at du kan undgå fejlalarmer, skal du støvsuge din røgalarm én gang om året.
-
Du skal skifte back-up batteriet hvert 10 år. Dette gælder for røgalarmer koblet på permanent strømforsyning
-
Kontroller batteri-backup ved at afbryde den permanente strømforsyning.
-
Placering af røgalarm
Lille bolig: minimum én røgalarm placeret centralt i boligen
Større bolig: mindst én på hver etage og i soverum og opholdsrum
Røgalarmen placeres
-
I loftet.
-
Midt i rummet.
-
Mindst 50 cm fra vægge og døråbninger.
-
Røgalarmen skal kunne høres tydeligt fra alle soverum.
-
Ikke tæt på brændeovne, badeværelse og køkken, da damp og stege-os kan give fejlalarmer.
-
Tag ikke batteri ud ved fejlalarm, men vift under alarmen, til den stopper.