Brandfarlige væsker og gasflasker i hjemmet
Mange os har mange forskellige brandfarlige væsker og F-gas, som vi skal være opmærksomme på. Få styr på sikkerheden i dit hjem ved hjælp af disse gode råd.
Hvad er brandfarlige væsker?
En væske betegnes som brandfarlig, hvis det såkaldte flammepunkt for væsken er højest 93 grader. Flammepunktet er den temperatur, hvor væsken afgiver antændelige tampe under normale forhold.
I hjemmene anvendes brandfarlige væsker til forskellige formål. Benzin, sprit, fortynder og acetone (neglelakfjerner) er blandt de mest brandfarlige, og derfor skal du være særlig forsigtig, når du bruger disse væsker. Herefter følger væsker som terpentin, petroleum og lampeolie. Diesel og fyringsolie er også brandfarlige, men antændes ikke lige så let som de andre nævnte væsker.
Opbevaring og transport af brandfarlige væsker og gasser
-
Opbevaring og transport af brandfarlig væske
Opbevaring
Hvis du total set opbevarer mindre end 25 liter af de mest brandfarlige væsker, stilles der ikke særlige krav foruden generelle forsigtighedsregler. Dette gælder både indendørs og udendørs.Transport
Privatpersoner må højst transportere brandfarlige væsker i beholdere af 60 liter og højest 240 liter i alt og kun til eget forbrug. -
Opbevaring og transport af gas
Opbevaring
Du må opbevare op til 40 kg gas indendørs i form af flasker på højst 11 kg.Opbevaring i kældre er ikke tilladt.
Du må desuden opbevare 40 kg gas udendørs.
- Gasflasker skal stå forsvarligt og må ikke kunne vælte.
- Ventilen skal være lukket, når flasken ikke er i brug.
- Gasflasker skal opbevares stående - ellers virker sikkerhedsventilen ikke optimalt.
- Rum, som indeholder gasflasker, skal være over terræn og have minimum én dør/vindue direkte til det fri.
- Indenfor: brug kun gas-anlæg der er beregnet til indendørs brug!
- Hvis det lugter af gas, så luk for gassen og luft ud
Du må højst have 1 tilsluttet gasflaske til dit gasforbrugende apparat (komfur, terrassevarmer, grill mm), højst 1 reserveflaske og højst 3 flasker i alt pr. bolig.
Læs flere gode råd og se forklarende piktogrammer i pjecen "Flaskegas i hjemmet"
Transport
For gasflasker er der ikke fastsat en mængdegrænse for, hvor meget du må transportere, men man skal kunne godtgøre, at flaskerne er til eget forbrug.
Vær i den forbindelse opmærksom på reglerne for, hvor mange gasflasker man du opbevare på din bopæl mv. I vurderingen af, om der er tale om transport af gasflasker til eget forbrug kan indgå, om man lovligt kan opbevare dette antal flasker. -
Yderligere oplysninger om regler for transport og opbevaring
Læs yderligere info på BrandsikkerBolig
Kontakt forebyggelsesafdelingen ved Vejle Brandvæsen, brand.forebyggelse@vejle.dk